Velkommen
Velkommen til Firkløveret
Vi håber i bliver glade for at have jeres børn her i Firkløveret.
Vores udgangspunkt for pædagogikken har vi kort beskrevet her.
Pædagogikken i Firkløveret baseres på, at børn er nutidens generation. Ikke på børn som ”fremtidens generation” eller på børnehaven som ”skoleforberedende institution”. Børn er mennesker af i dag. Børn har et liv, der leves og opleves her og nu, som skal tages alvorligt. Det er et liv, som leves i sammenhæng med andre mennesker og den samtid, børnene er en del af. Det er en af institutionens vigtigste opgaver at bidrage og støtte barnet i at lære at håndtere dette liv. I Firkløveret har børnene mulighed for at opleve, erfare og bearbejde livet som det er og kommer, såvel de sjove, lykkelige stunder - som de sværere sider af livet. Det skal de opleve med venner og andre børn, samt med voksne, der tager dem alvorligt, lytter til dem og ser dem.
Børn har rettigheder, som skal respekteres ligesom alle andres.
Vi mener, at dette børnesyn som fundament for Firkløverets pædagogik er et vigtigt udgangspunkt for at møde børnene og for at skabe rammerne til et godt børnehave/vuggestueliv, som børnene bedst mulig kan have gavn af, nu og senere i livet, herunder også i forhold til deres fremtidige skolegang.
NYHED:
Fra den 1/6-2010 lukker Firkløveret kl 16 om fredagen.
Pr. 1/6-2009 har Firkløveret fået en Rumlepotte, se mere under børnehaven.
Pr. 1/6-2010 har Firkløveret en småbørnsgruppe i børnehaven. Gruppen kalder vi Spirerne
Pr. 1/1-2011 Har KBHs kommune indført klynger indenfor institutionsområdet. Dvs at Firkløveret nu er en del af en klynge kaldet van4. I den forbindelse er vores fantastiske leder Guli blevet klyngeleder ( i en anden klynge end vores) og er derfor stoppet. Vi har i van4 fået en klyngeleder som hedder Lene Nielsen. Den nye pædagogiske leder af firkløveret er Marianne L som tidligere var afdelingsleder i firkløveret.
Der er nu konstitueret en forældrebestyrelsen i vores klynge. Her er referat fra første møde og oversigt over møde for de næste møder.